SALGS & LEVERINGSBETINGLESER

Elite Scandinavia leverer varer og ydelser til professionelle virksomheder eller personer, der driver virksomhed registreret i kosmetikbranchen via CVR-registret, til personer der har gennemført (eller er i gang med at gennemføre) en professionel uddannelse hos Elite Scandinavia, eller en anden, af Elite Scandinavia, accepteret uddannelsesinstitution.

Følgende generelle leveringsbetingelser gælder alle leverancer fra Elite Scandinavia, med mindre andre aftaler er indgået skriftligt:

Alle de varer Elite Scandinavia distribuerer, er beregnet til anvendelse i behandlinger, udført af professionelt uddannet og certificeret personale, det være sig af Elite Scandinavia eller et andet, af Elite Scandinavias, accepteret uddannelsessted. Det er kundens ansvar at sikre, at behandlingerne kun udføres af korrekt autoriseret personale og under lovmæssigt korrekte arbejdsforhold. Er dette ikke tilfældet, finder Elite Scandinavia det nødvendigt og er berettiget til, at nægte imødekommelse af fremtidige leverancer.

Varerne må ikke anvendes i undervisningsøjemed, medmindre kunden har en tilladelse fra Elite Scandinavia og er certificeret hertil.

Såfremt Elite Scandinavia ved en fejl leverer professionelle produkter til en kunde uden nødvendig autorisation, kan Elite Scandinavia når som helst kræve sådanne produkter returneret mod udstedelse af kreditnota.

Alle ordrer anses for bindende fra kundens side straks efter afgivelsen. Dette gælder også kurser og andre ydelser. Ordrer ekspederes så vidt muligt omgående af Elite Scandinavia.

FRAGT & LEVERING

Der pakkes og afsendes varer alle tirsdage og fredage, medmindre anden aftale foreligger. Bestillinger der modtages inden kl. 12:00, de pågældende dage, ekspederes samme dag. Elite Scandinavia benytter oftest Postnord og DHL som fragtleverandør og såfremt at afsendelsesdatoen er overholdt, står Elite Scandinavia ikke til ansvar for levering eller leveringstiden. Den typiske leveringstid i Danmark er ca. 1-3 hverdage Alle forsendelser pålægges fragt. Fragten afhænger af vægten og størrelsen på forsendelsen. Kunden har til enhver tid ansvaret for, at Elite Scandinavia er opdateret omkring korrekt leveringsadresse. Såfremt forsendelsen, pga. af forhold på kundens side, ikke kan afleveres og ej heller afhentes i evt. henlæggelsesperiode, kan Elite Scandinavia opkræve betaling for evt. omkostninger til returhåndtering og/eller eftersendelse.

RESTORDRESERVICE

  Elite Scandinavia bestræber sig på, så vidt muligt, at have alle bestsellere på lageret, mens mindre efterspurgte varer, kan leveres på efterspørgsel. Ved sidstnævnte tilfælde, skal der beregnes op til 3 ugers leveringstid. Dog kan der også løbende forekomme restordre på bestsellere, som følge af en lang række faktorer såsom bl.a. transport, råvaremangel og batchproduktion hos vores leverandører, samt variation i efterspørgsel. Så snart evt. varer i restordre igen er på lager, vil varerne blive leveret omgående og fragtfrit (Danmark ekskl. Grønland og Færøerne).

RETURNERING AF VARER

Med mindre der er tale om reklamation, tages varer normalt ikke retur, og kan således kun returneres efter særlig aftale fra gang til gang. Såfremt en sådan aftale indgås, skal varerne returneres i salgsbar stand og original emballage. Alle returvarer skal pakkes forsvarligt, og afsender skal være tydeligt anført. Returvarer skal være Elite Scandinavia i hænde senest 14 dage efter aftale, hvorefter returtilladelsen annulleres.
Varerne returneres til nedenstående adresse:

Elite Scandinavia
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
Danmark

PRISER & BETALINGSBETINGELSER

Alle priser der oplyses ved Elite Scandinavia er ekskl. moms og levering, og med mindre varerne er betalt med kreditkort via Internettet, regnes der betalingsfrist fra fakturadato (8 dage). Varerne faktureres så snart ordren er ekspederet og betalingsfristen regnes fra fakturadato (8 dage). Såfremt kunden ikke overholder en betalingsfrist, fremsendes efterfølgende bestillinger automatisk kun mod forudgående betaling. Evt. rabatter udstedes altid i forhold til almindeligt gældende engrospriser og kan ikke kombineres, hverken indbyrdes eller i forhold til andre tilbud, kampagnepriser eller lignende. Alle vejl. udsalgspriser oplyses i danske kroner ekskl. 25% moms. Prisen på bestillingstidspunktet er gældende, dog tages der forbehold for indtastningsfejl. Fragt- og leveringsomkostninger oplyses inden dit køb. Betalingskort: Hos Elite Scandinavia kan du betale med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard, Maestro og Visa Electron. Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Elite Scandinavia. Der kan kun trækkes det beløb du har angivet eller mindre – og kun én gang. Betaler du med kreditkort, udenlandske betalingskort pålægges der et betalingsgebyr. Beløbet svarer præcis til det beløb, som opkræves af Teller A/S. Du kan først se beløbet på din ordre, når du har valgt hvilket kort du vil betale med.

ANSVARSBEGRÆNSNING

I det omfang Elite Scandinavia, i henhold til lov om produktansvar kan gøres ansvarlig overfor kunden, er Elite Scandinavias ansvar begrænset til produktansvaret, og omfatter således ikke ansvar for eventuelt tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab m.v.
Elite Scandinavia påtager sig intet ansvar, som følge af kundens retsforhold overfor tredjemand.

BETALINGSKORT

Visa
Visa Electron
Master Card
Maestro
American Express


Persondatapolitik hos Elite Scandinavia

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Elite Scandinavia.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler

Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.

Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadresse), telefonnummer og betalingsoplysninger.

Elite Scandinavia indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:

    • Besøger vores hjemmeside
    • Gennemfører et køb af vores produkter
    • Opretter en kundekonto
    • Anmelder vores hjemmeside
    • Sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback

Den dataansvarlige

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.elitescandinavia.com er Elite Scandinavia, Søndre Strandvej 40, 3000 Helsingør. CVR. 37678562

Behandlingsgrundlag og formål

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse samt en leveringsbekræftelse.

Når du betaler for dit produkt indsamler vi dit navn, dine kortdata og IP-adresse. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale.

Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.

Andre modtagere af personoplysninger

Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande.

Hvis du har bestilt levering, vil oplysningerne om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse blive udleveret til vores fragtfirma, pt. Post Nord eller DHL med henblik på levering af dine indkøb.

Hvis du vælger at anmelde vores hjemmeside, vil dit navn og din e-mailadresse blive overført til anmeldelsessiden Facebook Elite Scandinavia.

Vi har vores webshop og betalingssystem gennem DanDomain A/S, som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i DanDomains datacentre.  

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
  • At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse info@elitescandinavia.dk.